Nogle af de bedste fordele ved linoleumsbordpladen er at det er et naturmateriale, der modstår pletter, ridser og er let at rengøre. Naturmaterialet har den egenskab, at det kan reparere sig selv og hele småridser i overfladen. Materialet er antistatisk, som ikke tiltrækker støv og er antibakteriel. Linoleum holder sin matte overflade og farven vil ikke falme over tid.
Du skal være opmærksom på at linoleum er et blødt materiale bestående af linolie og harpiks, hvilket betyder at du ikke kan sætte varme elementer direkte på overfladen. Linoleum kan tage permanent skade, hvis det udsættes for varme højere end 70 grader. Du bør også undlade at udsætte linoleumsoverfladen for syreholdige ting og skarpe genstande.
Den regelmæssige rengøring af linoleum gøres blot med en fugtig klud og neutralt rengøringsmiddel. Lejlighedsvis kan du rengøre og vedligeholde med linoleumspleje eller Monel. Du kan påføre linoleumsplejen og lade det ligge i kort tid, for derefter at vaske efter med varmt vand og fjerne opløsningen.
Det er altid vigtigt at tørre af, hvis du spilder i forbindelse med madlavningen og afsætte varme ting på varmeplader.
For at forebygge og gøre linoleumsoverfladen modstandsdygtig kan du påføre linoleumsplejen og lade den trække ind. Følg vejledningen på den linoleumspleje, du anvender.
Gode råd: brug generelt pH neutralt rengøringsmiddel, sæbespåner eller probat som alternativ til linoleumsplejen. For mere info omkring vedligeholdelse af linoleum, besøg Forbo, firmaet bag den linoleum vi anvender.