Vedligeholdelse af fronter i pulverlakeret aluminium

Fronter i FOLD-kollektionen er fremstillet af pulverlakeret aluminium. Denne overflade er en af de mest modstandsdygtige, vi tilbyder, og samtidig den nemmeste at vedligeholde. Pulverlakken danner et hårdt, beskyttende lag omkring aluminiumet, som er langt mere slidstærkt end traditionel maling og derfor mindre udsat for ridser og buler.

Daglig rengøring

Til daglig rengøring anbefaler vi en fugtig, blød klud. Lunkent vand er som regel tilstrækkeligt, men der kan tilsættes et mildt, almindeligt husholdningsrengøringsmiddel efter behov. Tør altid overfladen efter med en blød, tør klud.

Forebyggende vedligeholdelse

Selvom pulverlakken er meget slidstærk, bør du undgå at bruge acetone, da det kan gøre overfladen sprød. Til genstridige pletter anbefaler vi i stedet sprit, terpentin eller mineralsk terpentin.

Vær også forsigtig med skarpe genstande i nærheden af møblet – eventuelle ridser i overfladen kan ikke udbedres.