1. Help Center
  2. Produkter og produktionen

Sidebeklædning, tilsætnings- og sokkelstykker

Vi tilbyder alt tilbehør til dit køkken, således at sidebeklædninger, tilsætninger og sokkelen passer til det valgte design fra Reform. Du kan også bestille disse stykker i specialmål, hvis du har brug for det.

Sidebeklædninger

En sidebeklædning bruges til at dække alle synlige sider. Det kan fx være endegavlen på en køkkenø eller en køkkenlangside. Det kan også være sider til et højskab. Sidebeklædning vil være nødvendigt at bestille til alle synlige sider, og monteres på selve kabinettet. Vores sidebeklædninger er 3-20 mm i tykkelse. Vi anbefaler at sidebeklædninger går ud og flugter med fronterne, så man skal som hovedregel ligge 20 mm til i dybden af en sidebeklædning. En sidebeklædning i standardmål til et kabinet på 60 cm, vil derfor være 62 cm i dybden. 

Tilsætningsstykker

Du skulle ikke sætte køkkenkabinetter 100% ved siden af væggen, da der er brug for et par centimeters plads til at kunne åbne skabet. Tilsætningsstykker sættes op for at dække denne plads mellem et kabinet og væggen. Reform producerer et tilsætningsstykke der som standard er 15 cm i bredden, og som altid tilpasses når køkkenet installeres. Tilsætningsstykker monteres som hovedregel ved at bruge en støtteliste, der monteres på skab eller væg hvorpå tilpasningen monteres.

Sokkelstykker

Sokkelstykker dækker og monteres på sokkelben, som kabinetterne står på. Ved køb af sokkelben følger klemmer med til montering af sokkelstykket. Sokkelstykkerne leveres med en fræsning, hvorpå klemmerne monteres og sættes direkte på sokkelben. Sokkelstykkerne er som standard 8 x 240 cm, og tilpasses på stedet. Vi vejleder dig i hvor mange stykker du vil have brug for. Du kan bestille sokkel i malet MDF, finer, eller aluminium, alt efter hvilket design, det skal passe til.