En reklamation henviser til fejl eller mangler i det købte produkt. Det kan være skader i form af en revne, malerfejl, ridser eller buler i overfladen.
De forskellige materialer kan have forskellige tolerancer for hvad der anses som en reklamation. Ved naturmaterialer, herunder træ, sten og linoleum vil farve- og nuanceforskelle være almindelige og uundgåelige, hvorfor mørke knaster og åretegninger vil være helt normalt. I finer kan det også variere hvor tydeligt finersektionerne vises og om der forekommer spejle i fineren.
Ved metal produkter, herunder kobber, stål og aluminium, kan disse fremstå med en patina allerede ved levering, hvorfor småridser anses som almindelige og uundgåelige.
Ved modtagelsen af dine produkter, har du jf. vores Handels- og leveringsbetingelser pligt til, indenfor 7 dage, at undersøge produkterne for at sikre, at de svarer til det, du har bestilt.