Bordplade i massiv træ

Mange vil måske betragte træbordpladen som den klassiske køkkenbordplade, og det er bestemt også grunden til at vi har valgt at tilbyde dem som en mulighed i vores bordpladesortiment. Vi mener at egetræ er et tidløst, varmt materiale, og tilbyder derfor træbordpladen i massiv natur eg eller massiv røget eg.

Træbordpladen er et naturmateriale, og forskelle i farver og strukturer kan forekomme. Forskelligheder i form af knaster og åretegningen anses ikke som fejl, men som et kendetegn ved dette velkendte naturmateriale.

Træ er et levende materiale og vil også ændre sig over tid ud fra den brug den udsættes for. Jo mere fugt du påfører træet, jo mere vil det kunne udvide sig. Stavene i træbordpladen er limet sammen, og kan under påvirkning af for høj varm gå op i limningen. Ligeledes kan det afgive mørke pletter, hvis overfladen udsættes for varme eller fugtige elementer, og derfor bør man altid sætte af på varmeplader og tørre vand op.

Den massive træbordplade behandles bedst med olie, og har fra produktionens side fået olie inden levering. I den første måned bør man give bordpladen yderligere oliebehandling ind til den er mættet. Også i forbindelse med en mere forebyggende behandling anbefales det at give den olie for at øge modstandsdygtigheden.

Olie-behandling: 

• Plej massivtræsbordpladen inden ibrugtagning 

• Plej massivtræsbordpladen oftere de første 6 mdr. (mætning af overfladen) 

• Herefter 2-4 gange om året. 

OBS: Træet behandles når det er nødvendigt! Dette ses ved, at pladen fremtræder mat, ru, skjolde eller når slidfladerne bliver tydelige.

Varme køkkenelementer som fx kaffemaskinen eller toastristeren som udsætter bordpladen for varme vil kunne forårsage revnedannelse eller misfarvninger.

Rengøring af en træbordplade gøres blot med almindelig varmt vand med en opvredet klud. Undgå at anvende opvaskemiddel, da det kan udtørre træet, som vil kræve at træet skal behandles oftere med olie. Der er et naturligt indhold af syre i egetræ, som virker bakteriehæmmende og derfor gør netop træbordpladen til et godt og hygiejnisk valg.

Træbordpladen kan godt repareres og slibes ned, hvis uheldet er ude. Efter slibning skal du behandle træbordpladen med olie. Undersøg hvordan en træbordplade slibes korrekt, inden du går i gang med behandlingen.

Specielt for levering af træbordplader

Ved modtagelsen af dine produkter, har du jf. vores Handels- og leveringsbetingelser pligt til, indenfor 7 dage, at undersøge produkterne for at sikre, at de svarer til det, du har bestilt. 

Reklamationer skal ske inden montering, da bordpladen ved montering regnes for godkendt.

Vi gør opmærksom på at bordpladen skal monteres indenfor 5-7 dage, da den ellers kan slå sig og begynde at bøje. Bordpladen skal lægges fladt og må ikke stå op ad en væg eller lign. Den må samtidigt ikke lægges direkte på gulvet, da dette også kan få pladen til at slå sig. Derfor skal pladen lægges på trælægter, så der er luftcirkulation rundt om hele pladen. Omkring 80 cm mellem hver lægte